Bekendtgørelse om vejafmærkning § 1

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om vejafmærkning er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 425 af 13. april 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1501 af 06. december 2023

§ 1

Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser om vejafmærkningens udformning og betydning. Reglerne om brug og administration af vejafmærkning, herunder krav til afmærkningens tekniske udførelse og opstilling findes i Vejdirektoratets bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning.

Stk. 2 I de efterfølgende bestemmelser er afmærkningens normale udseende vist. Afmærkning, som uanset mindre afvigelser fremtræder som samme afmærkning som den viste, har samme betydning som denne. En samlet oversigt over de forskellige varianter af tavler findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

Stk. 3 På offentlige veje kan oplysningerne angives på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde, når de alene gælder for fodgængere, eller når afmærkningen opstilles på separate stier, dvs. stier, der ikke ligger langs veje, som må benyttes af motorkøretøjer.