Bekendtgørelse om vejafmærkning Kapitel 6

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om vejafmærkning er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 425 af 13. april 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1501 af 06. december 2023

Kapitel 6 Signalanlæg
§ 62

Der anvendes signalanlæg for følgende typer af vejsignaler:

  • 1) X. Trafiksignaler.

  • 2) Y. Vognbanesignaler.

  • 3) Z. Blinksignaler.

Stk. 2 Trafiksignaler anvendes til at regulere trafikken ind i vejkryds og over fodgængerfelter og til at regulere trafikken ad vejstrækninger med vekselvis ensrettet trafik.

Stk. 3 Vognbanesignaler angiver, om en vognbane er åben for færdsel i den pågældende retning.

Stk. 4 Blinksignaler angiver stop eller særlig fare.

§ 63

Bestemmelserne i §§ 7-9 vedrørende færdselstavler finder tilsvarende anvendelse for signalanlæg.

Stk. 2 Lyssignaler kan dog være placeret til højre eller til venstre for en cykelsti.

  • X) Trafiksignaler

§ 64

Trafiksignaler opdeles i lyssignaler og lydsignaler.

Lyssignaler
§ 65

Lyssignaler kan vise rødt, rødt og gult, grønt eller gult lys, jf. dog X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil.

Stk. 2 Rødt lys betyder stop. Kørende skal standse før stoplinje eller, hvis ingen stoplinje findes, i betryggende afstand før krydset eller vejstrækningen. Fodgængere må ikke træde ud på kørebane eller cykelsti. Trafikanter, der er kommet ind på det regulerede område, skal så vidt muligt forlade det, for fodgængeres vedkommende ved at fortsætte til nærmeste fortov, helle eller rabat.

Stk. 3 Rødt og gult lys samtidig betyder stop. Rødt og gult lys samtidig har samme betydning som rødt lys, men angiver tillige, at signalet snart vil skifte til grønt. Ved kryds i umiddelbar nærhed af jernbaneoverkørsel kan signalet dog skifte tilbage til rødt lys alene, når tog nærmer sig.

Stk. 4 Grønt lys betyder kør. Fodgængere må betræde kørebane og cykelsti. Det er dog en forudsætning, at trafikanterne ikke herved overtræder andre bestemmelser.

Stk. 5 Gult lys betyder stop. Det angiver, at signalet snart vil skifte til rødt, men har i øvrigt samme betydning som rødt. Kørende skal dog ikke standse, hvis de, når signalet skifter fra grønt til gult, er nået så langt frem, at standsning vil medføre fare.

§ 66

Der anvendes følgende lyssignaler:

 
zz
X 11 Hovedsignal
Signalet har cirkelformede åbninger for rødt, gult og grønt lys. Signalfølgen er rødt, rødt og gult, grønt, gult, rødt, jf. dog § 65, stk. 3.
 
Hovedsignaler gælder for al trafik, der ikke særligt reguleres ved signalerne X 12-19.
 
 
zz
X 12 Pilsignal
 
Signalet kan have lysåbninger for rød, gul og grøn pil. Det anvendes i almindelighed i forbindelse med X 11 Hovedsignal, således at lysåbninger for samme farve normalt anbringes ved siden af hinanden. Pilsignalet gælder for trafikanter, der vil køre i den retning, pilen viser. Venstresvingende cyklister og førere af lille knallert, der i henhold til færdselslovens § 49, stk. 3, skal fortsætte gennem krydset til dets modsatte side, skal dog rette sig efter de signaler, der gælder for kørsel ligeud.
 
 
zz
X 13 Minusgrøntsignal
 
Signalet har cirkelformede åbninger for rødt og gult lys. Signalet anvendes som hjælpesignal i følgende situationer:
 
1) ved venstresving med motorkøretøjer, hvor der kan forekomme modkørende trafik med eftergrønt. Signalfølgen er rødt, rødt og gult, slukket, gult. Signalet skifter til gult og rødt i takt med eller senere end signalerne for den modkørende trafik.
2) hvor det er hensigtsmæssigt i forbindelse med ubetydelig trafik fra private indkørsler direkte i krydsområdet. Signalfølgen er rødt, slukket, gult.
 
 
zz
X 16 Cyklistsignal
 
Signalet er udformet som X 11 Hovedsignal eller X 12 Pilsignal, men er mindre end disse.
Over den røde lysåbning er anbragt en lille tavle svarende til E 21,1 Anbefalet rute for cyklister. Cyklistsignalet skal respekteres af cyklister.
Signalet gælder også for førere af lille knallert, hvis de anvender samme færdselsareal som cyklister.
 
 
18C
X 18 Fodgængersignal
 
Signalet har rød lysåbning, der viser en stående person, og grøn lysåbning, der viser en gående. Signalet kan være udformet med to røde lysåbninger, når to delfodgængerfelter i forlængelse af hinanden har forskellig signalvisning. Signalet kan være suppleret med cifre, der angiver tid til signalskift. Signalet kan være suppleret med fodgængertryk med kvitteringslys.
Kvitteringslyset angiver, at fodgængersignalerne ved det pågældende fodgængerfelt vil skifte til grønt uden yderligere påvirkning af trykknappen.
 
Hvor der er flere fodgængersignaler i færdselsretningen, gælder det nærmeste.
 
 
zz
X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil
 
Signalet har hvidt lys i alle tre lysåbninger. Lys i øverste, øverste og midterste, midterste og nederste åbning har samme betydning som henholdsvis rødt, rødt og gult, gult og grønt lys, jf. § 65. Den hvide bjælke i nederste åbning kan vise skråt opad til højre eller skråt opad til venstre. Lys i nederste åbning har da samme betydning som grønt pilsignal henholdsvis til højre eller til venstre, jf. X 12 PilsignalX 19 gælder for busser i rutekørsel og for letbanekøretøjer samt for nulemissionsbiler.
 
Øverste lysåbning kan udelades, når signalerne opsættes sammen med X 11 Hovedsignal. Signalet kan være suppleret med cifre, der angiver tid til skift til grønt for rutebusser og for letbanekøretøjer samt for nulemissionsbiler.

Lydsignaler
§ 67

Lydsignaler til vejledning for fodgængere kan kun anvendes i kombination med X 18 Fodgængersignal.

Stk. 2 Lydsignalet udsender to typer af lydimpulser. En hurtig lydimpuls, der betyder »gå«, og en langsom lydimpuls, der betyder »vent«. Lydimpulserne kan udsendes med variabel lydstyrke afhængig af omgivelserne.

Stk. 3 Lydsignalet er suppleret med pillignende relieffer på vandret flade. Disse pile angiver retningen på det tilhørende fodgængerfelt. På retningspilene er i spidsen anbragt én knop, hvis fodgængerkrydsningen foregår fra fortov til fortov. Hvis fodgængerkrydsningen foregår fra fortov til helle, er der anbragt to knopper i pilespidsen. På sådanne heller skal der også være anbragt lydgivere og retningspile.

Stk. 4 Trykknap for blinde til anmeldelse for grønt lys/gå-lydsignal skal placeres på undersiden af lydgiver for orienteringslyd eller konsol for fodgængertryk.

Y. Vognbanesignaler
§ 68

Der anvendes:

 
zz
Y 17 Vognbanesignal
 
Signalet kan vise rødt kryds, gul diagonal pil og grøn nedadrettet pil. Det ophænges over den vognbane, signalet gælder for.
 
Rødt kryds angiver, at kørsel i vognbanen er forbudt i den pågældende færdselsretning. En gul blinkende diagonal pil angiver, at trafikanter i vognbanen snarest skal køre over i den vognbane, pilen peger mod. Grøn pil angiver, at vognbanen er åben for kørsel, hvis dette ikke strider mod anden regulering. Såfremt signalet skifter til rødt kryds, skal trafikanter i vognbanen snarest køre over i en vognbane, der er åben for kørsel. Findes ingen sådan, skal trafikanterne standse.

Z. Blinksignaler
§ 69

Der anvendes følgende blinksignaler:

 
bj
Z 72,1 Rødt blinksignal
 
Signalet kan vise et eller to blinkende røde lys. Det opsættes ved oplukkelige broer, på bomme ved jernbaneoverskørsler og andre steder, hvor der anvendes bevægelige bomme. Det opsættes endvidere ved udkørsler for udrykningskøretøjer og på steder, hvor trafikanter skal stoppe. Det opsættes også på steder, hvor flyvemaskiner krydser vejen i lav højde.
 
Rødt blinksignal angiver, at trafikanterne skal standse før stoplinje eller, hvis ingen stoplinje findes, i betryggende afstand foran signalet. Kørende skal dog ikke standse, hvis de, når signalet tændes, er nået så langt frem, at standsningen vil medføre fare.
 
 
bj
Z 72,2 Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler
 
Signalet viser et blinkende rødt lys og opsættes ved jernbaneoverkørsler. Rødt blinksignal angiver, at trafikanterne skal standse før stoplinje eller, hvis ingen stoplinje findes, i betryggende afstand foran signalet. Kørende skal dog ikke standse, hvis de, når signalet tændes, er nået så langt frem, at standsningen vil medføre fare.
 
Foran jernbaneoverkørsel i eller umiddelbart efter vejkryds kan der vises grøn pil under rødt blinksignal. Det angiver, at signalet må passeres af trafikanter, der i krydset svinger i pilens retning.
 
Rødt blinksignal kan suppleres med klokkesignal. Det har samme betydning og starter samtidig med blinksignalet, men kan ophøre før dette.
 
 
bj
Z 93 Gult blinksignal
 
Signalet kan vise et eller flere blinkende gule lys. Det angiver, at trafikanterne skal udvise særlig forsigtighed, og opsættes ved arbejdende skolepatruljer, ved vejarbejde, fodgængerfelter og på andre steder, hvor sådan advarsel er påkrævet, jf. dog Z 95.
 
 
bj
Z 95 Blåt blinksignal
 
Signalet kan vise blåt blinklys eller være udført med roterende blå lyskegle. Det angiver, at trafikanterne skal udvise særlig forsigtighed på grund af ulykke eller brand.

Tavler og signaler som kun henvender sig til føreren af letbanekøretøj
§ 70

Der anvendes følgende tavler og signaler:

 
bj
Æ 1 Forvarsling af hastighedsbegrænsning
 
 
bj
Æ 2 Strækning med hastighedsbegrænsning begynder
 
 
bj
Æ 3 Ophør af hastighedsbegrænsning
 
 
bj
Æ 4 Strækning med højere hastighedsbegrænsning end tidligere hastighedsbegrænsning begynder
 
 
bj
Æ 5 Obligatorisk stop ved kørsel på sigt
 
 
bj
Æ 6 Ubetinget stop
 
 
bj
Æ 7 Afgiv lydsignal
 
 
bj
Æ 8 Frisporsmærke
 
 
bj
Æ 9 Stop tavle
 
Tavlen angiver, hvor fronten af et tog skal standse ved et holdested.
 
 
bj
Æ 10 Signalkontakt
 
Tavlen angiver, hvor letbaneføreren skal betjene en signalkontakt.
 
 
bj
Æ 11 Sporskiftekontakt
 
Tavlen angiver, hvor letbaneføreren skal betjene sporskiftestyring.
 
 
bj
Æ 12 Udkobl kørestrøm
 
 
bj
Æ 13 Genindkobl kørestrøm
 
 
bj
Æ 14 Sænk pantografen
 
 
bj
Æ 15 Rejs pantografen
 
 
bj
Æ 16 Kørestrøms isolator
 
bj
Æ 17 Stop for køretøjer med rejst pantograf
 
 
bj
Æ 18 Kørsel på strækning med signaler begynder
 
Tavlen angiver skift fra kørsel på strækning med kørsel på sigt til kørsel med signaler.
 
 
bj
Æ 19 Kørsel på strækning med signaler ophører
 
Tavlen angiver skift fra kørsel på strækning med signaler til kørsel på sigt.
 
 
bj
Æ 20 Markering af det punkt hvorfra et signal gælder
 
 
bj
Æ 21 Signal kan passeres, når visse betingelser er opfyldt
 
Tavlen markerer, at det signal, som tavlen er placeret ved, kan passeres, når nogle nærmere betingelser angivet i driftsinstruksen er opfyldt.
 
 
bj
Æ 22 Strækning, hvor der ikke må foretages passage af modkørende letbanekøretøjer, begynder
 
 
 
 
 
bj
Æ 23 Strækning, hvor der ikke må foretages passage af modkørende letbanekøretøjer, ophører
 
 
bj
Æ 24 Sporskiftet må ikke skæres op
 
 
zz
Æ 28 Rutesignal for STOP/ kør i sporskifteretning ligeud eller mod venstre
 
Lys øverst betyder STOP. Lys i midten betyder kør i sporskifteretning ligeud. Lys nederst betyder kør i sporskifteretning mod venstre. Signalet har hvidt lys i alle tre lysåbninger. Der tændes et signal ad gangen.
 
Signalet angiver, at letbanekøretøjet har signal, hvor det hvide signal er tændt.
 
 
zz
Æ 29 Rutesignal for STOP/ kør i sporskifteretning ligeud eller mod højre
 
Lys øverst betyder STOP. Lys i midten betyder kør i sporskifteretning ligeud. Lys nederst betyder kør i sporskifteretning mod højre. Signalet har hvidt lys i alle tre lysåbninger. Der tændes et signal ad gangen.
Signalet angiver, at letbanekøretøjet har signal, hvor det hvide signal er tændt.

 
 
bj
 
Æ 30,1
 
bj
 
Æ 30,2
 
bj
 
Æ 30,3
 
Æ 30 Signal for viderekørsel med max 15 km/h
 
Signalet har hvidt lys. Det angiver, at der kan køres i den retning vinklen peger med en hastighed af max. 15 km/h.
 
 
bj
 
Æ 31,1
 
bj
 
Æ 31,2
 
bj
 
Æ 31,3
 
Æ 31 Signal for viderekørsel med normalt tilladte hastighed
 
Signalet har hvidt lys. Det angiver, at der kan køres i den retning vinklen peger med den normalt tilladte hastighed.
 
 
bj
Æ 32 Luk dørene
 
Tavlen har et hvidt lysende T.
 
 
bj
Æ 33 Tog må afgå
 
Tavlen har en hvid lysende ring.
 
 
bj
Æ 34 Forvarsling af hastighedsbegrænsning
 
Tavlen har et hvidt lysende ciffer.
 
 
bj
Æ 35 Strækning med hastighedsbegrænsning begynder
 
Tavlen har et hvidt lysende ciffer.