Bekendtgørelse om vedligeholdelsesplaner for ejendomme tilhørende andelsboligforeninger Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 641 af 30. maj 2018

Kapitel 1 Anvendelsesområde
§ 1

Bekendtgørelsen gælder for andelsboligforeninger stiftet den 1. juli 2018 eller senere.

Procedure
§ 2

Senest ved stiftelsen af en andelsboligforening skal der foreligge en vedligeholdelsesplan for planlagt periodisk vedligehold af ejendommen. Planen, der skal dække en periode på mindst 15 år, skal omfatte større vedligeholdelsesarbejder på ejendommen, jf. § 5.

Stk. 2 Bestyrelsen i en andelsboligforening skal revidere og opdatere vedligeholdelsesplanen mindst hvert femte år, dels i forhold til de arbejder, der indgår i den gældende plan, og dels i forhold til yderligere arbejder, som forfalder inden for en periode på 15 år.

Stk. 3 Bestyrelsen skal efter anmodning herom give andelshaverne adgang til at gøre sig bekendt med vedligeholdelsesplanen.

Stk. 4 Lejere i andelsboligforeningens ejendom har samme adgang til at gøre sig bekendt med vedligeholdelsesplanen som andelshaverne.