Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 470 af 26. april 2019

Kapitel 1 Anvendelsesområde og myndigheder
§ 1

Denne bekendtgørelse omfatter behandlingen af sager om tilladelser efter lovens kapitel 4 til vandindvinding og til etablering, væsentlige udbedringer eller væsentlige ændringer af vandindvindingsanlæg, herunder vandbehandlingsanlæg og beholder- og udpumpningsanlæg, tilladelser efter lovens § 26 til bortledning m.v. af grundvand, samt afgørelser efter lovens §§ 29 og 32 og kapitel 8 om ændring af vandforsyningens struktur m.v.

§ 2

Hvis en sag, der henhører under en kommunalbestyrelse, berører vandforsyningsforholdene i en anden kommune, skal der forhandles mellem kommunalbestyrelserne, jf. lovens § 4. Opnås der ikke enighed mellem de to kommunalbestyrelser under sådanne forhandlinger, afgøres sagerne efter lovens § 4.