Bekendtgørelse om vagtvirksomhed Kapitel 9

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om vagtvirksomhed er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1408 af 04. december 2017,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1097 af 21. august 2018, bekendtgørelse nr. 96 af 26. januar 2021 og bekendtgørelse nr. 251 af 13. marts 2024

Kapitel 9 Indbrudsvarslingsanlæg
§ 25

Anvendelse af indbrudsvarslingsanlæg, der afgiver akustiske eller visuelle signaler på stedet, må kun finde sted, såfremt signalet automatisk ophører senest 3 minutter efter aktivering og først begynder igen, når anlægget aktiveres på ny. Indbrudsvarslingsanlæg i motorkøretøjer skal dog opfylde de krav, der fastsættes i detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr i henhold til § 68, stk. 1, i færdselsloven.

Stk. 2 Alarmsignalets styrke skal i øvrigt være tilpasset forholdene på stedet, således at der ikke opstår unødige gener for omkringboende og lignende.