Kapitel 2 Værgens pligter
Ved værgemålets begyndelse skal værgen udarbejde en fortegnelse over samtlige aktiver og passiver, der er omfattet af værgemålet. Det samme gælder, hvis der senere i medfør af værgemålslovens § 9 træffes beslutning om at udvide værgemålet til at omfatte yderligere aktiver og passiver.
Stk. 2 Løsøre skal kun medtages, hvis det er særligt værdifuldt.
Stk. 3 Fortegnelsen skal indsendes til forvaltningsafdelingen eller Familieretshuset sammen med det første regnskab.
Stk. 4 Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke, hvis forældre er værger for deres mindreårige hjemmeboende børn.
Forvalter værgen et kontant beløb, der ikke skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, skal det indsættes på en konto i et pengeinstitut oprettet i navnet på den, der er under værgemål. Værgen skal lade kontoen påtegne om, at den er inddraget under værgens forvaltning.
Stk. 2 Forvalter værgen fondsaktiver, der ikke skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, og er de registrerede i en værdipapircentral, skal værgen lade registrere, at aktiverne er inddraget under værgens forvaltning. Fondsaktiver, bortset fra obligationer, skal tillige så vidt muligt noteres på navn med oplysning om, at aktiverne forvaltes af værgen.
Stk. 3 Forvalter værgen værdipapirer, der foreligger i fysisk form, og som ikke skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, skal værgen lade papirerne påtegne om, at de er inddraget under værgens forvaltning, og skal så vidt muligt lade dem notere på navn.
Stk. 4 Forvalter værgen pantebreve i fast ejendom, skal værgen, ud over den påtegning, der er nævnt i stk. 3, lade pantebrevene påtegne om, at meddelelser i henhold til retsplejelovens kapitel 51 og andre meddelelser, der ifølge loven skal tilgå pantekreditor, fremtidig skal sendes til værgen. Påtegningen skal tinglyses.
Værgen skal lade en dom efter værgemålslovens § 6 om fratagelse af den retlige handleevne tinglyse i personbogen.
Stk. 2 Hvis en umyndig ejer eller erhverver fast ejendom, skal værgen lade umyndigheden tinglyse på ejendommen. Tilsvarende gælder for personer, der delvist er frataget den retlige handleevne, i det omfang fratagelsen omfatter dispositioner over fast ejendom.
Stk. 3 Anmeldelsen til tinglysning skal ske straks efter værgemålets etablering eller erhvervelsen af ejendommen.
Værgen skal have Familieretshusets godkendelse til at
-
1) erhverve eller afhænde fast ejendom,
-
2) behæfte den faste ejendom med pant eller usædvanlig servitut, eller
-
3) bortforpagte eller udleje den faste ejendom på usædvanlige vilkår, herunder i usædvanlig lang tid.
Værgen skal have Familieretshusets godkendelse til at stifte gæld udover, hvad der sædvanlig kræves til fyldestgørelse af fornødenhederne for den, der er under værgemål.
Værgen skal have Familieretshusets godkendelse til at yde gaver af indtægten. Godkendelse kræves dog ikke, hvis gaven har en ubetydelig værdi.
Værgen skal have Familieretshusets godkendelse til at afslå en gave eller give afkald på arv eller legat. Godkendelse kræves dog ikke, hvis gaven, arven eller legatet har en ubetydelig værdi.
Værgen skal i øvrigt have Familieretshusets godkendelse til enhver usædvanlig disposition.
Stk. 2 Værgen kan dog indgå forlig uden Familieretshusets godkendelse, hvis
-
1) forliget er indgået under en retssag, og
-
2) det af retsbogen fremgår, at forliget svarer til rettens forslag, eller at retten i øvrigt anser forliget for at være i den pågældendes interesse.
Stk. 3 Bestemmelsen i stk. 2 gælder også for forlig, der indgås for Tvistighedsnævnet, jf. lov om erhvervsuddannelser.
Modtager værgen indtægter for den, der er under værgemål, skal værgen føre regnskab over sin administration af disse indtægter (indtægtsregnskab). Regnskabsåret er kalenderåret.
Stk. 2 Indtægtsregnskabet skal indeholde oplysninger om indtægter og udgifter, oplysning om indeståendet på den konto, der er nævnt i § 36, stk. 1, samt oplysning om et eventuelt overskud, som er overført eller skal overføres til formuen.
Forvalter værgen midler, der ikke skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, skal værgen føre et regnskab over denne del af formuen (formueregnskab). Regnskabsåret er kalenderåret.
Stk. 2 Formueregnskabet skal indeholde en opgørelse af de forvaltede midler med angivelse af årets tilgang og afgang.
Faste og andre professionelle værger skal med hensyn til regnskaber og bogføring iagttage god regnskabs- og bogføringsskik.
Stk. 2 Advokater, der virker som faste eller andre professionelle værger, er underlagt bogføringsloven og Advokatsamfundets vedtægt om advokaters pligter med hensyn til behandling af betroede midler, som godkendt af Justitsministeriet i medfør af retsplejelovens § 127 med de tilføjelser, der følger af denne bekendtgørelse.
Indtægtsregnskabet, jf. § 12, og et eventuelt formueregnskab, jf. § 13, skal indsendes til den forvaltningsafdeling, der bestyrer midlerne.
Stk. 2 Bestyres der ikke midler i en godkendt forvaltningsafdeling, skal indtægtsregnskabet og et eventuelt formueregnskab indsendes til Familieretshuset.
Stk. 3 Regnskabet skal indsendes inden 1. juni det følgende år.
Formueregnskabet skal kun indsendes, såfremt midlerne, som værgen forvalter, er på 75.000 kr. eller derover.
Stk. 2 Indtægtsregnskabet for mindreårige skal kun indsendes i kalenderår, hvor den indtægt, som værgen har modtaget, overstiger 60.000 kr. Det er dog en betingelse,
-
1) at den mindreåriges far eller mor eller begge i forening er værge, og
-
2) at den mindreårige har boet hos en eller begge værger i 9 måneder af året.
Stk. 3 Bestemmelsen i stk. 2 gælder også for værgemål for voksne hjemmeboende børn.
Stk. 4 Familieretshuset kan tillade, at bestemmelsen i stk. 2 anvendes, selvom værgen ikke er en af den mindreåriges forældre.
Ved værgemålets ophør skal værgen aflægge regnskab over for den, der var under værgemål, eller den pågældendes dødsbo. Overgår værgemålet til en ny værge, aflægges regnskab over for denne.
Familieretshuset kan helt eller delvist standse udbetalingen af indtægter til værgen, såfremt værgen ikke indsender regnskab, eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder.