Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 288 af 27. marts 2014

§ 4

Værdiansættelse til brug for sikkerhedsstillelse skal ligge inden for det skønnede beløb, som skibet kan handles til indenfor en salgsperiode på højst 12 måneder fra værdiansættelsesdatoen ved en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret sælger på normale markedsvilkår, hvor parterne hver især har handlet på et velinformeret grundlag, med forsigtighed og uden tvang (markedsværdi). Forhold, der betinger en særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansættelsen. Instituttet skal ved værdiansættelsen til brug for sikkerhedsstillelsen tage hensyn til eventuel risiko for ændringer i markeds- og strukturforhold.

Stk. 2 Skibets værdi til brug for sikkerhedsstillelse skal fastsættes tidligst på det tidspunkt, hvor instituttet afgiver lånetilbud, og senest når instituttet udbetaler lånet.

Stk. 3 Efter en konkret vurdering kan værdiansættelsen af et skib anvendes som værdiansættelsesgrundlag ved vurdering af et søsterskib.

Stk. 4 Værdien af beskæftigelseskontrakter kan ikke medregnes i markedsværdien.

Stk. 5 For skibe registreret i Dansk Skibsregister eller i Dansk Internationalt Skibsregister kan der kun medregnes tilbehør, som er omfattet af § 47, stk. 1, i søloven og § 54, stk. 1, i bekendtgørelse om Dansk Internationalt Skibsregister.

Stk. 6 For skibe registreret i et andet internationalt anerkendt skibsregister kan kun medregnes tilsvarende tilbehør, jf. stk. 5, såfremt en registreret ret over skibet på tilsvarende vis omfatter tilbehøret.