Bekendtgørelse om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1279 af 29. november 2017

§ 4

De forsikringsmæssige hensættelser skal værdiansættes som summen af et bedste skøn og en risikomargen, jf. stk. 2-6.

Stk. 2 Det bedste skøn skal, i overensstemmelse med artikel 17-18, 28-36, 43-54 og 60 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), afspejle det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af fremtidige betalingsstrømme, hvor der tages hensyn til den forventede nutidsværdi af de fremtidige betalingsstrømme beregnet ved hjælp af den relevante risikofri rentekurve.

Stk. 3 Beregningen af det bedste skøn skal baseres på ajourførte og troværdige oplysninger og realistiske antagelser og foretages ved hjælp af passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske metoder i overensstemmelse med artikel 22-27 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Stk. 4 Fremskrivningen af betalingsstrømme, der benyttes ved beregningen af det bedste skøn skal tage hensyn til den likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendig for at honorere forsikringsforpligtelserne frem til afløb.

Stk. 5 Det bedste skøn skal beregnes brutto, dvs. uden fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er. Disse beløb beregnes særskilt i overensstemmelse med § 8.

Stk. 6 Risikomargen beregnes i overensstemmelse med artikel 37-39, 58 og 59 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), på en måde, der gør det muligt at sikre, at værdien af de forsikringsmæssige hensættelser svarer til det beløb, som et gruppe 1-forsikringsselskab kan forventes at kræve for at overtage og honorere forsikringsforpligtelserne.

Stk. 7 For fremtidige betalingsstrømme, der er forbundet med forsikringsforpligtelserne, og som kan replikeres ved hjælp af finansielle instrumenter, for hvilke der findes en pålidelig og observerbar markedsværdi, bestemmes værdien af de forsikringsmæssige hensættelser, på basis af markedsværdien af disse finansielle instrumenter, i overensstemmelse med artikel 40 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). I dette tilfælde beregnes det bedste skøn og risikomargen ikke særskilt.

Stk. 8 Risikomargen beregnes med udgangspunkt i omkostningerne forbundet med at stille et kapitalgrundlag svarende til det opgjorte solvenskapitalkrav til rådighed for forsikringsforpligtelserne frem til afløb.

Stk. 9 Har Finanstilsynet stillet krav om et kapitaltillæg i medfør af § 350 b, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal kapitaltillægget ikke indgå i beregningen af risikomargen.