Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. § 61

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2531 af 20. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1036 af 06. juli 2023

§ 61

Personer, der den 31. januar 1988 var i besiddelse af skydevåben som nævnt i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 530 af 11. december 1985 om våben, har ret til fortsat at besidde disse våben, hvis besiddelsen er anmeldt til politiet senest den 31. januar 1989.

Stk. 2 Personer, der den 1. januar 2000 var i besiddelse af signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben, har ret til fortsat at besidde disse våben, hvis besiddelsen er anmeldt til politiet senest den 1. januar 2001. De nævnte våben kan tillige fortsat bæres og anvendes, hvis den pågældende af politiet har tilladelse til indkøb af ammunition til våbnet efter lov om fyrværkeri, og våbnet anvendes til det i tilladelsen anførte formål.

Stk. 3 Personer, der den 1. januar 2000 var i besiddelse af de af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 8 og 9, nævnte lyddæmpere og optisk elektroniske sigtemidler, har ret til fortsat at besidde, bære og anvende disse genstande, hvis besiddelsen er anmeldt til politiet senest den 1. januar 2001.

Stk. 4 Personer, der den 1. januar 2000 enten havde våbentilladelse eller våbenpåtegning på medlemsbeviset til en skytteforening, har ret til fortsat at erhverve, besidde, bære og anvende aftagelige magasiner til de af tilladelsen eller våbenpåtegningen omfattede våben, så længe tilladelsen eller våbenpåtegningen er gyldig.

Stk. 5 Kvitteringen for anmeldelsen skal opbevares sammen med våbnet mv. og på forlangende forevises for politiet.