Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. § 52

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2531 af 20. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1036 af 06. juli 2023

Registrering af glatløbede haglgeværer samt luft- og fjedervåben
§ 52

Personer, der erhverver glatløbede haglgeværer omfattet af våbenlovens § 2 a, stk. 1 og 2, eller luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm omfattet af § 2, stk. 4, skal inden 8 dage fra erhvervelsen foretage anmeldelse herom til politiet.

Stk. 2 Anmeldelsen skal angive våbnets type, mærke, model, kaliber og fabrikationsnummer eller identifikationsnummer, jf. § 56, samt indeholde oplysning om, fra hvem våbnet er erhvervet.

Stk. 3 Anmelderen får af politiet udleveret en kvittering for anmeldelsen, der på forlangende skal forevises for politiet.