Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. § 50

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2531 af 20. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1036 af 06. juli 2023

§ 50

Udløber en tilladelse, et samtykke eller en godkendelse efter våbenloven eller denne bekendtgørelse kan det pågældende våben og ammunition mv. efter politiets bestemmelse herom besiddes i 4 uger efter tilladelsens udløb, jf. dog stk. 4 og stk. 5.

Stk. 2 Inden udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist skal der til politiet indgives ansøgning om tilladelse, jf. dog stk. 5, eller ske afhændelse.

Stk. 3 Tilbagekaldes en tilladelse, et samtykke, en våbenpåtegning eller en godkendelse efter våbenloven eller denne bekendtgørelse kan det pågældende våben og ammunition mv. besiddes i indtil 4 uger efter tilbagekaldelsen, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4 Politiet kan bestemme, at våben og ammunition mv., som er omfattet af stk. 1 eller stk. 3, straks skal deponeres hos politiet eller en anden myndighed.

Stk. 5 Politiet kan under særlige omstændigheder fastsætte en længere frist end anført i stk. 1 og stk. 3.