Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. § 23

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2531 af 20. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1036 af 06. juli 2023

§ 23

Brand- og redningskorps, zoologiske anlæg, dyrlæger og lignende, der har tilladelse til at bære, besidde eller anvende våben mv. i forbindelse med erhvervsudøvelse, kan overlade våben mv. til medarbejdere, der ikke har våbentilladelse, til medarbejderens selvstændige erhvervsmæssige brug i forbindelse med bedøvelse eller aflivning af syge, tilskadekomne eller undslupne dyr eller afværgelse af lignende farlige situationer. De pågældende medarbejdere skal være fyldt 18 år og skal have dokumenteret kendskab til brug af det pågældende skydevåben.

Stk. 2 Tilladelsesindehaveren skal give politiet meddelelse om, hvilke medarbejdere der har adgang til at benytte våbnet. Politiet kan forbyde tilladelsesindehaveren at overlade våben til en medarbejder, hvis den pågældende medarbejder ikke opfylder betingelserne i § 48.