Bekendtgørelse om udviklingsråd som led i kommunalreformen § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1004 af 26. oktober 2009

Udviklingsrådenes redegørelser til Indenrigs- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet
§ 4

Udviklingsrådet sender inden den 1. maj i årene 2008 til og med 2010 en redegørelse til Indenrigs- og Socialministeriet og til Undervisningsministeriet om udviklingen på det sociale område og på specialundervisningsområdet.

Stk. 2 De årlige redegørelser fra udviklingsrådene danner grundlag for, at indenrigs- og socialministeren og undervisningsministeren kan foretage en løbende vurdering af, hvordan kommunalbestyrelserne og regionsrådene varetager deres opgaver efter den 1. januar 2007.

Stk. 3 Udviklingsrådenes redegørelser efter stk. 1 skal omfatte følgende:

  • 1) en overordnet beskrivelse og vurdering af udviklingen i regionen på det sociale område og på specialundervisningsområdet. Beskrivelsen skal ske med udgangspunkt i kommunalbestyrelsers og regionsråds redegørelser efter §§ 2 og 3 og brugerorganisationernes udtalelser herom, jf. § 2, stk. 3 og 4, og oplysninger fra rapporten fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning,

  • 2) en beskrivelse og vurdering af kommunernes behov for tilbud på det sociale område og på specialundervisningsområdet og dækningen heraf, og

  • 3) en særlig analyse og vurdering af problemstillinger som følge af kommunalreformen, og udviklingsrådets forslag til løsning på disse problemstillinger.

Stk. 4 Redegørelserne efter stk. 1 skal indeholde oplysninger, som gør det muligt at identificere eventuelle problemer i forhold til den ansvarlige myndighed.