Bekendtgørelse om udøvelse af erhverv som fagligt ansvarlig inden for elinstallationsområdet på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer § 23

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1391 af 30. november 2018

Delautorisationsområdet solcelleinstallationer
§ 23

Ved ansøgning om etablering som fagligt ansvarlig i en virksomhed, der søger om eller har opnået autorisation som solcelleinstallatør, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, skal ansøgerens kursus- og uddannelsesbeviser, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, og § 15, stk. 1, nr. 5, attestere, at ansøgeren har modtaget undervisning på videregående niveau, som omfatter følgende fag eller discipliner relateret til delautorisationsområdet:

  • 1) Standardserien for elektriske installationer HD 60364.

  • 2) Installationsmateriel og komponenter.

  • 3) Dimensionering af elektriske installationer.

  • 4) Nettilslutning.

  • 5) Kvalitetsledelse.

  • 6) Sikker drift af samt arbejde på, med eller i nærheden af elektriske anlæg og installationer.

Stk. 2 Der henvises til § 9 og bilag 1, pkt. II, i bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v.

Stk. 3 Kursus- eller uddannelsesbeviser, jf. § 16, skal attestere, at ansøgeren er forberedt til at udøve erhverv som fagligt ansvarlig i en autoriseret solcelleinstallatørvirksomhed eller tilsvarende erhverv.