Anmelderen skal forny anmeldelsen en gang om året senest 1 år efter indgivelsen eller den seneste fornyelse, hvis personen ønsker at udøve erhverv som fagligt ansvarlig i en autoriseret virksomhed midlertidigt eller lejlighedsvist i løbet af det kommende år.
Stk. 2 Personen skal indgive fornyet dokumentation i forbindelse med fornyet anmeldelse, jf. § 4, stk. 2, i det omfang, der er sket væsentlige ændringer i forhold til den allerede fremlagte dokumentation.
Stk. 3 Sikkerhedsstyrelsen bekræfter fornyelse af anmeldelsen efter stk. 1, hvis betingelserne som anført i § 5, stk. 1, fortsat er opfyldt.