Bekendtgørelse om udmøntning af kompensation for tabt deltagerbetaling til aftenskoler, Folkeuniversitetet og daghøjskoler som følge af Covid-19 Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 217 af 12. februar 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 495 af 22. marts 2021, bekendtgørelse nr. 1306 af 15. juni 2021 og bekendtgørelse nr. 20 af 07. januar 2023

Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde
§ 1

Efter denne bekendtgørelse kan der ydes kompensation for tabt deltagerbetaling til berørte aftenskoler, Folkeuniversitetet og daghøjskoler som følge af foranstaltninger til forhindring af smitte af COVID-19.

§ 2

Kompensationsordningen, efter stk. 1, gælder for alle kurser og aktiviteter under folkeoplysningsloven.

Stk. 2 For følgende kommuner kan der søges kompensation i perioden fra 9. december 2020 til og med en 30. juni 2021: Aarhus, Odense, Greve, Solrød, Køge, Roskilde, Lejre, Slagelse, Faxe, Vordingborg og alle kommuner i Region Hovedstaden (med undtagelse af Bornholm).

Stk. 3 For følgende kommuner kan der søges kompensation i perioden fra den 11. december 2020 til og med en 30. juni 2021: Alle øvrige kommuner i Region Sjælland, som ikke er omfattet af stk. 2, alle kommuner i Region Midtjylland, som ikke er omfattet af stk. 2, Aalborg, Fredericia, Vejle og Middelfart.

Stk. 4 For alle øvrige kommuner, som ikke er nævnet i stk. 2 og 3, kan der søges kompensation i perioden fra den 16. december 2020 til og med den 30. juni 2021.

§ 3

Kompensationsordningen administreres af Slots- og Kulturstyrelsen.

Stk. 2 Ansøgning om kompensation efter puljen skal rettes til Slots- og Kulturstyrelsen.

Stk. 3 Slots- og Kulturstyrelsen fastlægger de nærmere retningslinjer for krav til ansøgningens indhold, behandling af ansøgninger, kriterier for udbetaling af kompensation mv.

§ 4

Kompensationsordningen for tabt deltagerbetaling kan søges af følgende:

§ 5

Der kan ydes kompensation for indtil 90 pct. af den tabte deltagerbetaling tilknyttet kurser og aktiviteter i kompensationsperioden, jf. § 2, som følge af foranstaltninger til forhindring af smitte af Covid-19.

Stk. 2 Kompensation kan uanset stk. 1, kun dække udgifter, der ikke er dækket af andre indtægter. Udgifterne kan enten beregnes ud fra et gennemsnit fra 2019 eller de reelle omkostninger for kompensationsperioden.