Bekendtgørelse om udleveringsbestemmelser for håndkøbslægemidler til mennesker og dyr § 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1145 af 31. august 2023

Udleveringsbestemmelser under lægemiddelberedskabet
§ 3

Lægemidler i udleveringsgruppe ”GHY” må udleveres på apoteker og af de forhandlere, der har modtaget Lægemiddelstyrelsens tilladelse til detailforhandling af gasser til medicinsk brug. Der må højst udleveres 1 pakning pr. kunde pr. dag af lægemidler med indhold af det samme aktive stof, jf. dog § 4.

Stk. 2 Lægemidler i udleveringsgruppe ”HAY” må udleveres på apoteker. Der må højst udleveres 1 pakning pr. kunde pr. dag af lægemidler med indhold af det samme aktive stof, jf. dog § 4.

Stk. 3 Lægemidler i udleveringsgruppe ”HA18Y” må udleveres på apoteker. Lægemidlet må kun udleveres til personer på 18 år eller derover, med mindre det er ordineret på recept af en læge eller tandlæge. Der må højst udleveres 1 pakning pr. kunde pr. dag af lægemidler med indhold af det samme aktive stof, jf. dog § 4.

Stk. 4 Lægemidler i udleveringsgruppe ”HFY” må udleveres på apoteker og af de forhandlere, der har modtaget Lægemiddelstyrelsens tilladelse til detailforhandling af håndkøbslægemidler, uden for apotek. Der må højst udleveres 1 pakning pr. kunde pr. dag af lægemidler med indhold af det samme aktive stof, jf. dog § 4.

Stk. 5 Lægemidler i udleveringsgruppe ”HPY” må udleveres på de apoteker, der har givet Lægemiddelstyrelsen meddelelse om, at de ønsker at forhandle lægemidler til produktionsdyr til forbrugerne, og af de virksomheder, der har opnået Lægemiddelstyrelsens tilladelse til forhandling til brugerne af lægemidler til produktionsdyr. Der må højst udleveres 1 pakning pr. kunde pr. dag af lægemidler med indhold af det samme aktive stof, jf. dog § 4.

Stk. 6 Lægemidler i udleveringsgruppe ”HPKY” må udleveres på alle apoteker, hvis det skal anvendes til familiedyr, og på de i stk. 5 nævnte apoteker og virksomheder, hvis det skal anvendes til produktionsdyr. Der må højst udleveres 1 pakning pr. kunde pr. dag af lægemidler med indhold af det samme aktive stof, jf. dog § 4.

Stk. 7 Lægemidler i udleveringsgruppe ”HVY” må udleveres på apoteker og af de forhandlere, der har modtaget Lægemiddelstyrelsens tilladelse til detailforhandling af V-mærkede lægemidler (lægemidler til dyr). Der må højst udleveres 1 pakning pr. kunde pr. dag af lægemidler med indhold af det samme aktive stof, jf. dog § 4.