Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v. § 20

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1360 af 28. november 2018,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 164 af 25. februar 2019 og bekendtgørelse nr. 519 af 30. april 2019

Anvisning af ledige ældreboliger m.v.
§ 20

Ældre og personer med handicap, der har behov for en ældrebolig eller en plejebolig, herunder en ustøttet privat plejebolig, jf. § 19, optages efter reglerne i § 21 på en specifik venteliste i den kommune, hvor den ønskede bolig er beliggende.

Stk. 2 Ledige boliger anvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog § 55, stk. 1, i almenboligloven, til de personer, der har størst behov for den pågældende bolig, jf. dog § 16, stk. 1, 1. pkt. I behovsvurderingen indgår den enkeltes sociale, fysiske, psykiske og økonomiske forhold.