Bekendtgørelse om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1454 af 25. november 2022

Kapitel 2 Gyldighed af visum
§ 3

Visum udstedes med gyldighed for alle Schengenlande, jf. dog §§ 19, 20 og § 21, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, 2. pkt.

§ 4

Visum med gyldighed for alle Schengenlande udstedes som

  • 1) et ensartet visum, der er gyldigt til en, to eller flere indrejser med henblik på ophold i Schengenlandene eller transit gennem Schengenlandene, hvor hverken varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold i Danmark og de andre Schengenlande må overstige 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning, eller

  • 2) et lufthavnstransitvisum, der giver indehaveren ret til under mellemlanding at opholde sig i de internationale transitområder i lufthavne i Schengenlandene, men ikke giver ret til indrejse i Schengenlandene.