Bekendtgørelse om udelukkelse fra fællesskab § 16

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om udelukkelse af indsatte fra fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og arresthuse (bekendtgørelse om udelukkelse fra fællesskab)

Bekendtgørelse nr. 429 af 09. april 2015

Anbringelse i observationscelle
§ 16

Anbringelse i observationscelle efter straffuldbyrdelseslovens § 64, stk. 1, nr. 1, kan kun finde sted, hvis

  • 1) det er nødvendigt for at forebygge hærværk,

  • 2) afgørende hensyn til orden og sikkerhed i institutionen kræver det, eller

  • 3) der er behov for særlig observation.

Stk. 2 Anbringelse i observationscelle må ikke ske, hvis anbringelsen efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.