Bekendtgørelse om udbud af public service-radiokanal med tilhørende sendemuligheder (den fjerde FM-kanal og DAB) § 44

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 267 af 25. marts 2019

Prisfastsættelse for varer eller tjenesteydelser
§ 44

Prisen for den enkelte vare eller tjenesteydelse, som tilladelseshaver afsætter som led i deres anden virksomhed, skal fastsættes på grundlag af markedsmæssige vurderinger, idet der ikke må ske konkurrenceforvridning over for private eller offentlige konkurrenter.

Stk. 2 Ved prisfastsættelsen skal der samtidig sikres dækning for de langsigtede gennemsnitsomkostninger forbundet med anden virksomhed som helhed samt en rimelig avance. Ved beregningen af de langsigtede gennemsnitsomkostninger for anden virksomhed som helhed skal indgå såvel direkte som indirekte omkostninger (også på sigt) forbundet med produktionen af de varer og tjenesteydelser, der produceres eller afsættes som led i anden virksomhed.