Bekendtgørelse om udbud af digital public service-radiokanal med fokus på kultur Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 719 af 09. juli 2019

Kapitel 2 Minimumskrav til public service-virksomheden
Public service-virksomheden
§ 2

Tilladelseshaver skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen efter de i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed gældende principper og skal i øvrigt overholde den til enhver tid gældende lov om radio- og fjernsynsvirksomhed samt regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2 Tilladelseshaver skal udøve public service-virksomhed i form af en digital public service-radiokanal med fokus på kultur.

Stk. 3 Der skal udsendes programmer 24 timer i døgnet tidligst fra den 1. november 2019 og senest fra den 1. juli 2020 på alle de sendemuligheder, som tilladelsen omfatter.

§ 3

Tilladelseshaver skal have kapacitet til at producere programindhold herunder kulturprogrammer, der dækker hele Danmark.

Stk. 2 Tilladelseshaver skal have en selvstændig nyheds- og aktualitetsredaktion, der skal drives på basis af saglighed, upartiskhed og alsidighed.

Stk. 3 Den ansvarshavende redaktør må ikke samtidig være beskæftiget ved andre medievirksomheder.

Organisation
§ 4

Tilladelseshaver skal være en selvstændig juridisk enhed, hvis eneste formål er at drive den udbudte radiokanal.