Bekendtgørelse om udarbejdelse af kontrakt og om selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven § 42

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1307 af 07. september 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 2435 af 10. december 2021 og bekendtgørelse nr. 92 af 14. januar 2022

Partnerskabsaftale
§ 42

En virksomhed og kommunalbestyrelsen kan indgå en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for udlændinge i form af virksomhedspraktik efter integrationslovens § 23 b, jf. integrationslovens § 23 e.

Stk. 2 Inden for rammerne af aftalen kan virksomheden iværksætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter integrationslovens § 23 a og tilknytte en mentor efter integrationslovens § 23 d.

Stk. 3 Virksomheden kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter efter stk. 2 og til faktisk afholdte udgifter til administration. De faktisk afholdte udgifter skal kunne dokumenteres af virksomheden i form af f.eks. en kopi af faktura. Lønudgift til egne ansatte i forbindelse med mentorordning, interne kurser og administration under en partnerskabsaftale skal kunne dokumenteres ved oplysning om anvendt tid og lønudgift.

Stk. 4 Kommunens tilskud, der udbetales som led i en partnerskabsaftale, finansieres efter reglerne i integrationslovens § 45.