Bekendtgørelse om udarbejdelse af kontrakt og om selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven § 35

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1307 af 07. september 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 2435 af 10. december 2021 og bekendtgørelse nr. 92 af 14. januar 2022

§ 35

Udlændinge kan få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed, jf. integrationslovens § 23 b.

Stk. 2 Det er en betingelse for at give tilbud om virksomhedspraktik, at udlændingen kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår, herunder ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår anvist af de forhandlingsberettigede organisationer, eller ansættelse med løntilskud.