Bekendtgørelse om udarbejdelse af kontrakt og om selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven § 30

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1307 af 07. september 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 2435 af 10. december 2021 og bekendtgørelse nr. 92 af 14. januar 2022

§ 30

Særligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskuddannelse, jf. integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 2, er henholdsvis projekter rettet mod særlige målgrupper og forløb, der ikke kan rummes inden for de ordinære uddannelsesprogrammer.

Stk. 2 Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb kan sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på 1 måned. I praktikperioden finder § 31, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 Fagspecifik danskundervisning er danskundervisning, der har til formål at opkvalificere udlændingens ordforråd på et snævert fagligt område.