Bekendtgørelse om udarbejdelse af kontrakt og om selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven § 10

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1307 af 07. september 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 2435 af 10. december 2021 og bekendtgørelse nr. 92 af 14. januar 2022

§ 10

Kontrakten udarbejdes i samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og udlændingen.

Stk. 2 Indholdet af kontrakten skal drøftes med udlændingen. Det skal i den forbindelse drøftes, hvilke mål og delmål der skal opstilles, samt hvilke aktiviteter og hvilket tidsmæssigt forhold mellem aktiviteterne, der bedst øger den pågældendes muligheder for hurtigst muligt at opnå de opstillede mål.

Stk. 3 Der skal tages hensyn til udlændingens ønsker, i det omfang disse er realistiske i forhold til den pågældendes færdigheder og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge udlændingens deltagelse i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet på en sådan måde, at der tages hensyn til den enkelte udlændings særlige behov, herunder særlige behandlingsbehov eller behov som følge af handicap.