Bekendtgørelse om tredjepartsbetalinger m.v. Kapitel 8

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2178 af 26. november 2021

Kapitel 8 Formkrav til levering af oplysninger
§ 18

Oplysninger, der gives fra en virksomhed til en kunde, herunder potentielle kunder, efter denne bekendtgørelse, skal gives i overensstemmelse med oplysningskravene i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel og stk. 2 og 3.

Stk. 2 Leveres oplysninger, der er personligt rettet til kunden, på et andet varigt medium end papir, skal brugen af andet varigt medium være hensigtsmæssig i forhold til den måde, hvorpå forretningerne mellem virksomheden og kunden udføres.

Stk. 3 Leveres oplysninger, der ikke er personligt rettet til kunden, via virksomhedens hjemmeside, skal følgende betingelser være opfyldt:

  • 1) Anvendelsen af en hjemmeside skal være hensigtsmæssig i forhold til den måde, hvorpå forretningerne mellem virksomheden og kunden udføres.

  • 2) Kunden skal have samtykket til levering af oplysninger via en hjemmeside.

  • 3) Kunden skal være informeret om hjemmesidens adresse, og hvor på hjemmesiden oplysningerne kan findes.

  • 4) Oplysningerne skal være opdaterede.

  • 5) Oplysningerne skal være tilgængelige på hjemmesiden i den periode, hvor det med rimelighed må forventes, at kunden har behov for at kunne læse oplysningerne.