Bekendtgørelse om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens forskrifter Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1625 af 12. december 2023

Kapitel 1 Opgaver
§ 1

Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet.

§ 2

Trafikstyrelsen varetager følgende opgaver:

  • 1) Regulering, godkendelser og tilsyn på jernbaneområdet vedrørende interoperabilitet, sikkerhed, beredskab og jernbanesikring.

  • 2) Regulering, godkendelser og tilsyn på luftfartsområdet vedrørende civil luftfart, herunder beredskab.

  • 3) Drift af Bornholms Lufthavn.

  • 4) Varetagelse af statslige opgaver på trafikselskabsområdet vedrørende godkendelse af takster samt koordinering af den kollektive trafik og deling af billetindtægterne i hovedstadsområdet.

  • 5) Regulering, godkendelser og tilsyn på postområdet.

  • 6) Regulering, godkendelser og tilsyn vedrørende sikring af havnefaciliteter og havne.

  • 7) Udstedelse af tilladelser til anlæg af en erhvervshavn, udvidelse af en bestående erhvervshavn samt uddybning, opfyldning og udgravning af kanaler og regulering heraf.

  • 8) Udpegning af operatører af væsentlige transporttjenester samt regulering og tilsyn vedrørende sikkerheden i net- og informationssystemer i transportsektoren.

  • 9) Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM-myndighed) for statslige vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter.

  • 10) Klagesager på kørekortområdet, som omhandler kørekort, køreprøver og kørelærerprøver, samt generhvervelse og alkolås.