Er ekspeditøren ikke bekendt med varemodtagerens navn og adresse, skal der i stedet for oplysninger herom angives »til ordre« samt ekspeditørens navn, adresse og registreringsnummer (CVR-/SE-nummer). I sådanne tilfælde samt i tilfælde, hvor registreringsnummer for de i § 54 omhandlede varemodtagere ikke er angivet, skal varerne opbevares på ekspeditørens eget lager, og ekspeditøren skal snarest muligt underrette Skatteforvaltningen om de manglende oplysninger.
Stk. 2 Er ekspeditøren ikke bekendt med oplysninger til brug for varernes identifikation, må de ikke fraføres ekspeditionsstedet, før oplysningerne er meddelt Skatteforvaltningen.