Varer, der importeres til det danske toldområde, og som ikke er i fri omsætning i EU's toldområde, og varer, der indføres i det danske toldområde fra et sted i EU's toldområde, der er beliggende uden for EU's moms- eller punktafgiftsområde eller uden for begge, skal angives, jf. dog § 3.
Stk. 2 Ved angivelse forstås i dette kapitel angivelse over for Skatteforvaltningen til ekspresfortoldning, midlertidig opbevaring eller proceduren for fri omsætning ved brug af toldangivelsen for forsendelser af ringe værdi eller mellem privatpersoner (H7-toldangivelsen).
Stk. 3 Angivelsen skal ske elektronisk til Skatteforvaltningen i det format, som Skatteforvaltningen fastsætter.
Stk. 4 Skatteforvaltningen kan give tilladelse til, at der i stedet for afgives en papirbaseret fortoldningsangivelse (EU's administrative enhedsdokument eller andet) til Skatteforvaltningen, jf. § 104. Angivelsen skal behandles ved det nærmeste anviste ekspeditionssted i forhold til indpassagen i det danske toldområde, jf. dog § 4.
Stk. 5 Skatteforvaltningen kan fravige stk. 1, når Danmark ved mellemfolkelig aftale har forpligtet sig dertil, eller når omstændighederne taler derfor.
Stk. 6 Varer, der fraføres fra frizoner til det øvrige danske toldområde, skal angives, jf. dog § 3, stk. 1, nr. 12.