Kapitel 3 Andre bestemmelser
Finansministeriet kan – efter høring af de kommunale parter - fastsætte retningslinjer for administrationen af refusioner efter kapitel 1 og 2.
Stk. 2 Finansministeriet kan hos regionerne og de i § 10 nævnte kommuner indhente tjenestemandspensionsrelevante oplysninger vedrørende den personkreds, hvis tjenestemandspensioner staten skal refundere.
De særlige regler om fordeling af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd i folkeskolen, jf. lovbek. 679 af 17. sept. 1998, og for reglementsansatte ved dag- og døgninstitutioner gælder fortsat.
I tilfælde, hvor staten har et refusionskrav mod en kommune, der pr. 1. januar 2007 bliver opdelt på 2 kommuner, rejses refusionskravet over for den nye kommune, der ved aktiv-/passivfordelingen, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om deling af kommuner, har overtaget betalingsforpligtelsen.