Bekendtgørelse om tilskudspulje til restriktionsramte caféer, restauranter og barer mv. som følge af COVID-19 § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1556 af 26. oktober 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 344 af 01. marts 2021

§ 6

Erhvervsstyrelsen kan til brug for behandlingen af ansøgninger indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder samt relevante offentlige registre mv., jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan udtage ansøgninger af særlig karakter, herunder hvor der vurderes at være en særlig risiko for, at ansøger ikke er berettiget til det ansøgte tilskud, eksempelvis ved atypiske forhold omkring ansøgningsgrundlaget, til udvidet sagsbehandling.

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan pålægge enhver, der i medfør af stk. 2, udtages til udvidet sagsbehandling, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug for afgørelsen.

Stk. 4 Erhvervsstyrelsen fastsætter i forbindelse med indhentelse af oplysninger efter stk. 3 en frist for indsendelse af oplysningerne.

Stk. 5 Der kan alene udbetales tilskud, når sagen er dokumenteret i fornødent omfang og inden for den af Erhvervsstyrelsen fastsatte frist, jf. stk. 4.