Bekendtgørelse om tilskudspulje til restriktionsramte caféer, restauranter og barer mv. som følge af COVID-19 § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1556 af 26. oktober 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 344 af 01. marts 2021

§ 1

Caféer, restauranter og barer mv., der er registreret som registrerede fødevarevirksomheder, og som fra og med den 19. september 2020 og fremefter er ramt af en restriktion om begrænsning i åbningstid, kan ansøge om et engangstilskud på maksimalt 25.000 kr. pr. serveringssted.

Stk. 2 Puljen til caféer, restauranter og barer mv., jf. stk. 1, er åben for ansøgninger fra og med den 2. november 2020 til og med den 15. november 2020.

Stk. 3 Organer inden for den offentlige forvaltning falder uden for bekendtgørelsens anvendelsesområde.

Stk. 4 Tilskuddet ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte, som senest ændret ved Kommissionens forordning nr. 2020/972 af 2. juli 2020.