Kapitel 13 Bortfald af og tilbagebetaling af uberettiget modtaget tilskud
FødevareErhverv kan bestemme, at tilsagn om tilskud bortfalder helt eller delvis, og at uberettiget udbetalt tilskud skal tilbagebetales helt eller delvis, hvis
-
1) tilsagnshaver har overtrådt innovationslovens § 17, stk. 1, nr. 1 og 2,
-
2) tilsagnshaver tilsidesætter sin pligt i medfør af § 19, § 20 og § 39, stk. 4, innovationslovens § 16, stk. 2 og 3, eller pligter i medfør af regler udstedt i henhold til innovationslovens § 16, stk. 1,
-
3) tilsagnshaver ikke opfylder betingelsen i medfør af § 28, stk. 5, nr. 1,
-
4) tilsagnshaver ikke opfylder sin underretningspligt efter § 47, eller
-
5) forudsætningerne for tilsagn om tilskud er væsentligt forrykket, f.eks. ved en virksomheds ophør, konkurs, afhændelse eller overdragelse af produktions- og salgsrettigheder.
Stk. 2 Tilbagebetalingskravet tillægges en rente med en rentesats, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5. Renterne beregnes fra fremsættelsen af kravet om tilbagebetaling.