Bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere § 26a

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1096 af 04. november 2019,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 260 af 24. marts 2020, bekendtgørelse nr. 317 af 30. marts 2020, bekendtgørelse nr. 293 af 17. marts 2023 og bekendtgørelse nr. 879 af 22. juni 2023

Opkrævning af præmie for perioden 1. juli 2020 – 31. december 2020 og opkrævning for nyoptagne, der er optaget i perioden fra 18. marts 2020 til 1. september 2020
§ 26a

Udbetaling Danmark opkræver i september måned 2020 præmie for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020.

Stk. 2 Arbejdsgiveren kan anmode Udbetaling Danmark om at få ændret beregningsgrundlaget for acontopræmien.

Stk. 3 Acontopræmien skal indbetales inden 4 uger fra datoen på opkrævningen. Hvis indbetalingen ikke sker rettidigt, udsendes en rykker, inkl. et gebyr, der udgør 2 pct. af det skyldige beløb. Præmien og rykkergebyret skal være betalt inden 2 uger fra datoen på rykkeren.

Stk. 4 Hvis en arbejdsgiver efter betalingsfristen i rykkeren er i restance med mindst 1.000 kr., udelukkes arbejdsgiveren af ordningen med virkning fra den 30. november 2020.

Stk. 5 Efter udelukkelse af forsikringen pr. 30. november 2020 fremsendes en opkrævning dækkende perioden fra 1. juli 2020 til 30. november 2020. Betales denne opkrævning ikke inden 4 uger fra datoen på opkrævningen, fremsendes det skyldige beløb til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.