Bekendtgørelse om støtteordning til lønudgifter til kritisk personale i luftfartsselskaber i anledning af COVID-19-udbruddet § 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1760 af 30. november 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1918 af 11. december 2020

Ansøgning og frister
§ 5

Luftfartsselskaber kan ansøge Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om støtte fra støtteordningen for lønudgifter for perioden 1. oktober 2020 til 31. december 2020. Der ansøges for hele perioden samlet.

Stk. 2 Ansøgningen skal være Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i hænde senest den 11. december 2020.

Stk. 3 Ansøgningen skal bestå af

  • 1) ansøgning om støtte, herunder angivelse af, hvilke personer, der søges om lønstøtte til, samt angivelse af

  • 2) kopi af lønsedler for de personer, der søges støtte på baggrund af, og

  • 3) tro- og loveerklæring om ansøgningens overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, samt Tro- og loveerklæring om, at oplysningerne angivet i ansøgningen er retvisende.

Stk. 4 Ansøgning om støtte for december måned 2020 skal baseres på forventede lønudgifter for måneden. Ansøgerne skal dog senest 31. januar 2021 indsende kopier af de faktiske lønsedler for november og december 2020.

Stk. 5 Ansøgning om støtte, jf. stk. 1, skal indsendes elektronisk, og ved anvendelse af de ansøgningsformularer, som findes på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.