Bekendtgørelse om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2023

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 2. juni 2023

Bekendtgørelse nr. 1610 af 28. december 2022

I medfør af § 13, stk. 4, 2. pkt., og § 39, stk. 1, 3. pkt., i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 771 af 7. august 2019, § 17 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 7. august 2019, og § 25 a, stk. 1, 2. pkt., i navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 14. september 2021, fastsættes:

Bekendtgørelsen er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringsbekendtgørelser, som er indarbejdet.

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
Gebyr i sager om prøvelse af ægteskabsbetingelser
§ 1

Gebyret for ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne, jf. § 13, stk. 4, jf. stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, fastsættes til 1.650 kr.

Gebyr i sager om separation og skilsmisse
§ 2

Gebyret for anmodning om separation og skilsmisse, jf. § 39, stk. 1 og 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, fastsættes til 650 kr.

Stk. 2 Gebyret for afholdelse af vilkårsforhandling, jf. § 39, stk. 1 og 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, fastsættes til 1.630 kr.

Gebyr i sager om ændring af børnebidrag
§ 3

Gebyret for ansøgning om ændring af børnebidrag, jf. § 17 a, stk. 1 og 4, i lov om børns forsørgelse, fastsættes til 2.800 kr.

Gebyr i sager om navneændring
§ 4

Gebyret for ansøgning om ændring af navne, jf. § 25 a, stk. 1, i navneloven, udgør 518 kr.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2 § 1, § 2, stk. 1, og §§ 3 og 4 finder ikke anvendelse på anmodninger og ansøgninger, der er indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne anmodninger og ansøgninger betales det gebyr, der var fastsat i de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor anmodningen eller ansøgningen blev indgivet.

Stk. 3 § 2, stk. 2, finder ikke anvendelse i sager, hvor en ægtefælle før bekendtgørelsens ikrafttræden efter § 38, stk. 1, nr. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning har anmodet om vilkårsforhandling, eller hvor Familieretshuset før bekendtgørelsens ikrafttræden efter § 38, stk. 1, nr. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning har indkaldt ægtefællerne til vilkårsforhandling. For afholdelse af vilkårsforhandling efter 1. pkt. betales det gebyr, der var fastsat i de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor anmodningen blev indgivet, henholdsvis hvor ægtefællerne blev indkaldt til vilkårsforhandling.

Stk. 4 Bekendtgørelse nr. 2352 af 8. december 2021 om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2022 ophæves.