Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v. Kapitel 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1724 af 12. december 2023

Kapitel 4 Selskaber m.v.
Indberetning efter skatteindberetningslovens § 28 (erhvervelse af egne aktier)
§ 43

Indberetning efter skatteindberetningslovens § 28 omfatter:

  • 1) Identiteten af den indberetningspligtige.

  • 2) Identiteten af den eller de, der har afstået aktien m.v., jf. § 3.

  • 3) Identiteten af den erhvervede aktie m.v., herunder med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt, og af identiteten af det udstedende selskab m.v. efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning.

  • 4) Oplysning om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

  • 5) Antallet af erhvervede aktier m.v.

  • 6) Anskaffelsestidspunktet.

  • 7) Anskaffelsessummen, herunder de handelsomkostninger, som den indberetningspligtige har kendskab til.

Indberetning efter skatteindberetningslovens § 28 a (udlodning af likvidationsprovenu)
§ 43a

Indberetning efter skatteindberetningslovens § 28 a, stk. 1, omfatter:

  • 1) Identiteten af den indberetningspligtige.

  • 2) Identiteten af den eller de, der har modtaget likvidationsprovenuet, jf. § 3.

  • 3) Identiteten af den erhvervede eller afståede aktie m.v., herunder med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt, og af identiteten af det udstedende selskab m.v. efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning.

  • 4) Arten af aktierne m.v. og om de er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet på tidspunktet for likvidationen. For investeringsbeviser omfatter dette desuden oplysning om afdelingens art, og hvad den investerer i. Indberetningen herom foretages efter nærmere anvisning fra Skatteforvaltningen.

  • 5) Antallet af berørte aktier m.v.

  • 6) Udlodningstidspunktet.

  • 7) Udloddet likvidationsprovenu.

Indberetning efter skatteindberetningslovens § 29 (udstedende selskabers indberetning om udbytter og aktier m.v.)
§ 44

Indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 29, stk. 1 og 2, omfatter:

  • 1) Identiteten af den indberetningspligtige.

  • 2) Identiteten af ejeren af aktierne m.v., i det omfang denne oplysning er kendt, jf. § 3, eller af den, udbyttet udbetales til, jf. § 3, stk. 1, 6. pkt.

  • 3) Identiteten af den konto, udbetalingen sker til, hvis udbetalingen sker til en anden end ejeren.

  • 4) Størrelsen af det udloddede udbytte ved hver enkelt udlodning før og efter indeholdelse af udbytteskat, den procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat, og det indeholdte beløb.

  • 5) Oplysning om baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats.

  • 6) Identitet af aktien m.v.

  • 7) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet.

Indberetning efter skatteindberetningslovens §§ 29 a og 29 b (investorfradrag)
§ 45

Indberetning efter skatteindberetningslovens § 29 a omfatter oplysninger om:

  • 1) Identiteten af den indberetningspligtige, jf. bekendtgørelsens § 1.

  • 2) Dansk Branchekode-reference for den indberetningspligtige.

  • 3) Investorens identitet, jf. § 3.

  • 4) Den enkelte investors samlede beholdning af aktier, der foretages investorfradrag for, ved angivelse af antal aktier og nominel værdi.

  • 5) Anskaffelsestidspunkt og -sum for de aktier, der foretages investorfradrag for.

  • 6) Oplysning om, hvorvidt investor har ejet aktier i selskabet inden for en periode på 3 år forud for investeringen.

  • 7) Det samlede beløb, som selskabet i årets løb har modtaget i kapitalindskud omfattet af skatteindberetningslovens § 29 a, stk. 1, når kapitalindskuddet overstiger 500.000 euro.

Stk. 2 Oplysninger indberettet efter stk. 1, nr. 1, 2 og 7, offentliggøres af Skatteforvaltningen i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.

§ 46

Indberetning efter skatteindberetningslovens § 29 b omfatter oplysninger om:

  • 1) Identiteten af den indberetningspligtige, jf. bekendtgørelsens § 1.

  • 2) Investorens identitet, jf. § 3.

  • 3) De andele, der foretages investorfradrag for, ved angivelse af antal andele og nominel værdi.

  • 4) Anskaffelsestidspunkt og -sum for de andele, der foretages investorfradrag for.