Bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen § 21

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2372 af 10. december 2021

Repræsentation
§ 21

En klager kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling bemyndige andre til at varetage sine interesser under sagen. Skatteankestyrelsen betragter herefter den bemyndigede som legitimeret til at optræde på klagerens vegne, indtil klageren meddeler Skatteankestyrelsen, at bemyndigelsen er tilbagekaldt, eller indtil Skatteankestyrelsen på anden vis opnår kendskab til, at bemyndigelsen er tilbagekaldt eller overtrådt.

Stk. 2 Uanset stk. 1 underretter Skatteankestyrelsen såvel klager som klagers repræsentant skriftligt om

  • 1) klagemyndighedens afgørelse af klagen, og

  • 2) Skatteankestyrelsens henlæggelse af sagen, hvis klagen tilbagekaldes eller bortfalder, jf. § 20, stk. 1-3.