Bekendtgørelse om seniorjob § 15

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om seniorjob er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 112 af 29. januar 2021

§ 15

Hvis modtagerens arbejdstid ikke kan dokumenteres, beregnes arbejdstiden i ugen ved omregning af nettoindtægten med den gældende omregningssats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2 Nettoindtægten ved omregning er indtægten i ugen med fradrag af de dokumenterede nødvendige udgifter, der i henhold til gældende skatteregler kan fradrages indtægten før skatteberegning.

Stk. 3 Hvis indtægten ikke er kendt på tidspunktet for arbejdets udførelse, foretages et foreløbigt fradrag i kompensationen på baggrund af det antal timer, der efter modtagerens oplysninger er brugt på arbejdets udførelse. Når indtægten kendes, skal der foretages omregning efter stk. 1 og 2.