Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet § 20

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1176 af 20. september 2023

Ophør på tro og love
§ 20

Et medlem, der ikke er ophørt med en virksomhed efter § 13 kan anses for ophørt, når medlemmet på tro og love erklærer ikke at drive virksomheden udover, hvad der kan anses for afvikling.

Stk. 2 Ophøret kan tidligst gælde fra det tidspunkt, a-kassen har modtaget en erklæring underskrevet på tro og love af medlemmet om, at medlemmet ikke driver virksomheden. Ophøret er betinget af, at medlemmet ikke længere udfører nogen form for opgaver i virksomheden.

Stk. 3 Det er en betingelse, at medlemmet inden for 6 måneder fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget tro- og loveerklæringen, har dokumenteret, at virksomheden er ophørt efter § 13.

Stk. 4 Timer, der bruges på at afvikle en virksomhed, jf. stk. 1, sidestilles med fritidsbeskæftigelse. Timerne medfører fradrag i dagpengene.

Stk. 5 Et medlem, der ikke inden for 6 måneder dokumenterer, at virksomheden er ophørt, jf. stk. 3, kan ikke modtage dagpenge. Perioden, hvor medlemmet ikke kan modtage dagpenge, forbruger af dagpengeperioden efter § 8, stk. 3, i bekendtgørelse om dagpengeperioden.