Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1176 af 20. september 2023

§ 1

Reglerne i denne bekendtgørelse gælder for medlemmer af en a-kasse, som alene eller sammen med andre driver selvstændig virksomhed, jf. lovens § 57 a. Bekendtgørelsen gælder også for medlemmer, der ophører med at drive selvstændig virksomhed, jf. lovens § 57 b.

Stk. 2 Denne bekendtgørelse fastsætter regler om definitionen af selvstændig virksomhed, sondringen af, om en aktivitet anses for selvstændig bibeskæftigelse eller hovedbeskæftigelse, og hvilke aktiviteter, der anses for formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse, jf. lovens § 57 a. Bekendtgørelsen fastsætter videre regler om ophør med en selvstændig virksomhed og jobsøgningsperiode, jf. lovens § 57 b, og om venteperioderne efter ophør af selvstændig virksomhed samt om opstart af ny virksomhed, jf. lovens § 63, stk. 2 og 3.