Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed § 1

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1699 af 19. august 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 393 af 28. marts 2022

§ 1

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  • 1) Loven: Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

  • 2) Arbejde: Ordinært arbejde, der er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og hvor der ikke gives offentlige løntilskud til lønnen.

  • 3) Anden aktør: En anden offentlig eller privat samarbejdspartner, som jobcenteret har indgået aftale med.

  • 4) Samtale: Alle samtaler, som jobcenteret, a-kassen eller anden aktør indkalder medlemmet til efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

  • 5) Tilbud: Tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

  • 6) Jobrettet uddannelse: 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

  • 7) Udeblivelse fra en samtale: At et medlem inden en samtale melder afbud til eller afslår samtalen eller ikke møder til samtalen.

  • 8) Aktivitet: Aktivitet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2 Anden aktør sidestilles i denne bekendtgørelse med jobcenteret i det omfang, kommunen har overladt det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 17 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.