Bekendtgørelse om sejlads m.m. i visse danske farvande

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1316 af 21. november 2023

I medfør af § 1, stk. 3, § 6, og § 32, stk. 9, 1. pkt., i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 261 af 23. marts 2020 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
Anvendelsesområde
§ 1

Denne bekendtgørelse gælder for danske og udenlandske skibe, som besejler åer, indsøer, kanaler, havneområder, bugter og fjorde samt den del af dansk territorialt farvand, der ligger inden for og mellem øer, holme og rev (stenrøser), som ikke til stadighed overskylles af havet, samt løb og render, der vedligeholdes ved dansk myndigheds foranstaltning.

Generelt
§ 2

Reglerne i denne bekendtgørelse er et supplement til de internationale søvejsregler.

Stk. 2 For bestemte farvandsafsnit, hvor særlige forhold gør sig gældende, samt for havneområder kan der være fastsat særlige regler.

Stk. 3 Der kan ved meddelelse i »Efterretninger for Søfarende« være fastsat sejladsbestemmelser for særlige farvandsafsnit, herunder for bestemte skibstyper.

Skibslys, signalfigur m.v.
§ 3

Pramme og flåder, der slæbes agten for det slæbende skib, og som ikke kan styres, kan, når slæbets længde ikke overstiger 200 m, i stedet for de lys, som er foreskrevet i de internationale søvejsreglers regel 24 (e), i den agterste del af prammen eller flåden føre et hvidt lys, der er synligt hele horisonten rundt i en afstand af mindst 1 sømil.

Stk. 2 Pramme og flåder, der slæbes langs siden, kan i stedet for de lys, der er foreskrevet i de internationale søvejsreglers regel 24 (f) (ii), på den side af prammen eller flåden, der vender bort fra det slæbende skib, føre et hvidt lys, der er synligt hele horisonten rundt i en afstand af mindst 1 sømil.

§ 4

Færger, som ved kæder eller lignende bevæger sig på en fast rute, skal på det sted, hvor de bedst kan ses, føre 3 røde lys anbragt i eller parallelt med diametralplanet i en lodret ligesidet trekant med spidsen opad og med sider på mindst 1 m. Lysene skal være synlige hele horisonten rundt i en afstand af mindst 1 sømil. Sådanne færger må ikke føre andre skibslys.

§ 5

Et skib, der, bortset fra korte manøvrer, sejler med agterstævnen i sejlretningen, og som er således indrettet, at det herunder bevarer normal fuld styreevne, skal føre:

  • 1) Om natten: De i de internationale søvejsregler foreskrevne lys på en sådan måde, at den faktiske sejlretning derved er tilkendegivet.

  • 2) Om dagen: To sorte kugler med diameter på mindst 0,60 m anbragt symmetrisk på hver side af diametralplanet, mindst 2 m over skorsten og overbygninger og med en indbyrdes afstand på mindst 3 m. Når dette signal anvendes, skal ved iagttagelsen af de internationale søvejsregler, herunder især reglerne for styring og sejlads, skibet betragtes som stævnende i sejlretningen.

§ 6

I eller nær et område med nedsat sigtbarhed skal uddybningsmateriel, der på arbejdspladsen kan vanskeliggøre andre skibes fri sejlads, uanset om det er let eller ligger til ankers, afgive det i de internationale søvejsreglers regel 35 (c) foreskrevne signal efterfulgt af en række enkeltslag på klokken (mindst 6), når andre skibe skal passere uddybningsmateriellet, som om det var et rødt sømærke, og en række dobbeltslag (mindst 6), når andre skibe skal passere uddybningsmateriellet, som om det var et grønt sømærke.

§ 7

Hvor dykker er ude, skal skibe passere med særlig forsigtighed, maskindrevne skibe så vidt muligt med stoppet skrue.

Stk. 2 Når dykker er ude, skal dette tilkendegives ved, på det sted hvor det bedst kan ses, at vise det internationale signalflag A i form af en plade eller et udspilet flag med en højde på mindst 1 m. Om natten skal pladen eller flaget være belyst.

§ 8

Skibe, som politiet, forsvaret, det statslige- eller kommunale redningsberedskab anvender, kan vise et blåt blinkende lys, når det skønnes nødvendigt af hensyn til politimæssige opgaver, personredning, brand, forureningsuheld, søulykker eller afværgelse af omfattende skader i øvrigt.

Ankring
§ 9

Skibe eller andet flydende materiel må ikke uden tvingende nødvendighed ankres eller fortøjes i fyr- og båkelinier eller sådan, at andre skibes sikre passage derved vanskeliggøres eller hindres.

Løb
§ 10

Et skib, der er grundstødt i eller ved et snævert løb, således at det hindrer sejladsen, skal drage omsorg for hurtigst muligt at komme af grunden. Varp, der føres over løbet, skal slækkes for passerende skibe.

Stk. 2 Et skib, der er grundstødt i et snævert løb, må ikke benytte skruen på en sådan måde, at skade (opfyldning af løbet og lignende) derved forvoldes.

§ 11

Uddybningsmateriel må i et løb kun passeres af andre skibe på den side af uddybningsmateriellet, hvor de i de internationale søvejsreglers regel 27 (d) (ii) foreskrevne lys eller signalfigurer føres.

§ 12

Ved et løb, der er så snævert, at to modgående skibe ikke uden fare kan passere hinanden, skal det skib, der er for indgående, vente. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan en anden regel være fastsat, jf. også § 14. Et skib anses for indgående, når det skal have de grønne sømærker om styrbord.

Stk. 2 I et snævert løb skal skibe passere hinanden med en efter forholdene afpasset langsom fart.

Stk. 3 Et indhentende skib skal i et snævert løb passere et skib, det indhenter, på dettes bagbords side; når forholdene tillader det, skal det skib, der indhentes, give plads, således at passage kan ske uden fare. Ved sådan passage skal de i de internationale søvejsreglers regel 34 (c) foreskrevne signaler afgives.

Stk. 4 Skibe, der ligger stoppet eller fortøjet i eller i umiddelbar nærhed af et uddybet løb, samt pramme og flåder, hvad enten de ligger stille eller gør fart, skal af maskindrevne skibe passeres med særlig agtpågivenhed og med ringe fart og om nødvendigt med stoppet maskine.

Stk. 5 Under isforhold skal skibsføreren rette sig efter de af den stedlige havnemester givne instrukser for sejlads gennem sejlløbet til den pågældende havn.

Sejlads i løb, der kunstigt vedligeholdes
§ 13

For kunstigt vedligeholdte løb og i deres umiddelbare nærhed fastsættes følgende regler:

  • 1) Maskindrevne skibe skal under fornøden hensyntagen til sikker navigering afpasse farten således, at løbet ikke beskadiges.

  • 2) Optagning af sten og sand, beskadigelse af bred og bredbeskyttelse, eller udkastning af last, ballast eller lignende er forbudt.

  • 3) Det er forbudt at anvende fiskeredskaber på en sådan måde, at det er til hinder for sejladsen, samt at benytte fiskeredskaber, som kan rive op i bunden, så sten og sand flyttes.

Render og løb
§ 14

For nedennævnte danske render og sejlløb fastsættes, at det udgående skib skal vente på det indgående:

  • 1) Bandholm Rende: Renden fra Lindholm Dyb til Bandholm Havn.

  • 2) Frederikssund Havn: Renden mellem Kitnæs og Klinten til Frederikssund, samt sejlløbet til Frederikssund Havn.

  • 3) Frederiksværk Havn: Det uddybede sejlløb til Frederiksværk Havn.

  • 4) Isefjorden:

    • a) Renden over Lynæs Sand.

    • b) Renden ved indsejlingen til Holbæk Fjord.

  • 5) Oreby Rende: Renden fra Lindholm Dyb til Sakskøbing Havn.

  • 6) Roskilde Fjord: Renderne mellem Tørslev Hage og Selsø Hage.

§ 15

I det afmærkede løb fra havneområdet i Karrebæksminde gennem Karrebæk Fjord og den gravede rende til Næstved Havn er badning, windsurfing og vandskiløb forbudt.

Stk. 2 Når tankskibe besejler løbet jf. stk. 1, kan andre skibe tilbageholdes, således at passage i løbet undgås.

Fart
§ 16

For nedenstående områder fastsættes følgende fartregler:

  • 1) Frederiksværk: I det uddybede løb til Frederiksværk Havn, samt ved passage af skibe på reden, må sejlads med maskindrevne skibe ikke foregå med større fart end nødvendigt for deres sikre manøvrering og aldrig med større fart end 4 knob.

  • 2) Gudenåen: På strækningen fra Tange til Randers Havns vestlige grænse må maskindrevne skibe ikke sejle med større fart end 5 knob.

  • 3) Haderslev Fjord: I sejlløbet fra anduvningsbøjen ved indsejlingen til Haderslev Fjord til Haderslev Havn må skibe ikke sejle med større fart end 6 knob.

  • 4) Horsens Fjord: I sejlløbet til Horsens Havn, fra havnens østlige begrænsning til 3500 meter fra havnen, må maskindrevne skibe ikke sejle med større fart end 6 knob.

  • 5) Karrebæk Fjord: I det afmærkede løb gennem fjorden må skibe ikke sejle med større fart end 6 knob. I løbet fra dækmolerne gennem Karrebæksmindebroen til Karrebæk Fjord samt fra Ydernæs gennem kanalen til Næstved må skibe kun sejle med den for bevarelse af manøvreringsevnen nødvendige fart.

  • 6) Mariager Fjord: I de gravede render på strækningen fra Als Odde til vest for Dania Havn må skibe ikke sejle med større fart end 7 knob.

  • 7) Nakskov: I løbet mellem Nakskov Havns vestlige grænse (Rosnæs-Trælleholm) og 54°49.43"N. 11°04.52"Ø. må maskindrevne skibe ikke sejle med større fart end 5 knob.

  • 8) Odense: I Kanalen må maskindrevne skibe ikke sejle med større fart end 6 knob.

  • 9) Randers Fjord: På strækningen mellem Skalmstrup Vig og Randers Havn må skibe ikke sejle med større fart end 6 knob.

  • 10) Sakskøbing Havn: På strækningen fra Orebygård til Sakskøbing Havns nordvestlige grænse må maskindrevne skibe ikke sejle med større fart end 4 knob. Dog må maskindrevne skibe under 15 meter sejle med en fart op til 6 knob.

  • 11) Vejle Fjord: På strækningen fra Skyttehusodden til Vejle Havn må skibe ikke sejle med større fart end 4 knob.

Strømforhold
§ 17

For nedenstående områder fastsættes, at det skib, der har strømmen imod, skal vente på det skib, der har strømmen med:

  • 1) Aggersundbroen: Når to modgående skibe ankommer til broområdet samtidig.

  • 2) Hobro Havn: I sejlløbet til Hobro Havn.

  • 3) Karrebæk Fjord m.m.: I det afmærkede løb fra havneområdet i Karrebæksminde gennem Karrebæk Fjord og den uddybede rende til Næstved Havn.

  • 4) Mariager Fjord: Fra anduvningslystønden, 56°41,7 N. 10°29,9 Ø. til området nord for Dania Havn.

  • 5) Randers Fjord: Fra anduvningslystønden, 56°36,6 N. 10°26,5 Ø til den østlige grænse for Randers Havn.

Vigepligt
§ 18

For nedennævnte broer fastsættes, at et maskindrevet skib skal vente på et sejlskib:

  • 1) Kong Christian den X.s Bro over Als Sund.

  • 2) Kong Frederik den IX.s Bro over Guldborgsund.

  • 3) Ulvsundbroen.

Færgeruter
§ 19

For nedennævnte færgeruter fastsættes, at færger, der sejler på tværs af løbenes længderetning, skal afpasse deres sejlads således, at de ikke bringer sig i en situation, hvor der er fare for sammenstød med et skib, der sejler i løbenes længderetning. Opstår der alligevel fare for sammenstød, gælder reglerne for styring og sejlads i de internationale søvejsregler:

  • 1) Færgeruten mellem søndre og nordre færgehavn i Thyborøn.

  • 2) Færgeruten mellem Hals og Egense.

  • 3) Færgeruten mellem Aalborg og Egholm.

Broer
§ 20

Det fastsættes, at skibe ved gennemsejling af broer, i de i § 1 nævnte farvandsområder, skal overholde det pågældende broreglement.

Straf
§ 21

Overtrædelse af §§ 4–20 straffes med bøde.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden
§ 22

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 656 af 20. maj 2020 om sejlads m.m. i visse danske farvande ophæves.