Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft § 8

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1237 af 12. oktober 2023

§ 8

Når medlemmet er ophørt med tilbud om en uddannelse, skal a-kassen opgøre og træffe afgørelse om, hvilken periode lånet er udbetalt for, lånets hovedstol, de påløbne renter og gældens samlede størrelse. A-kassens opgørelse omfatter renter frem til og med dagen, hvor medlemmet er ophørt med tilbuddet. Opgørelsen skal ske senest 14 dage efter, at a-kassen har de nødvendige oplysninger.

Stk. 2 Efter klagefristens udløb oversender a-kassen kopi af lånedokumentet og afgørelsen til Udbetaling Danmark med oplysning om, hvorvidt afgørelsen er påklaget.

Stk. 3 Hvis afgørelsen efter stk. 1 efterfølgende ændres, sender a-kassen kopi af den nye afgørelse til Udbetaling Danmark.