Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område Kapitel 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 306 af 22. marts 2024

Kapitel 6 Indberetning af stævninger til Ankestyrelsen
§ 18

Kommunalbestyrelserne og Udbetaling Danmark skal indberette til Ankestyrelsen, når der udtages stævning imod myndigheden inden for det sociale eller beskæftigelsesmæssige område, samt når der afsiges dom i sådanne sager.

Stk. 2 Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for Seniorpensionsenheden inden for myndighedens sagsområde efter kapitel 2 i lov om Seniorpensionsenheden.