Bekendtgørelse om registreringsafgift § 23

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om registreringsafgift er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1030 af 25. maj 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 2525 af 15. december 2021 og bekendtgørelse nr. 149 af 27. januar 2023

§ 23

Inden skadesopgørelsen afsluttes, undersøger taksator, om køretøjets stelnummer er tydeligt og ubeskadiget, eller om det skal genihugges. Taksator påfører skadesopgørelsen oplysning om undersøgelsens resultat. Skal genihugning ske, kan denne udføres af reparatøren under kontrol af taksator, jf. registreringsafgiftslovens § 24, stk. 3.

Stk. 2 Når genopbygningen er fuldført, men inden lakering finder sted, foretager taksator eftersyn af køretøjet og gennemgår den stedfundne genopbygning.

Stk. 3 Finder taksator, at genopbygningen er sket i overensstemmelse med skadesopgørelsen, forsyner taksator skadesopgørelsen med følgende underskrevne påtegning og ophæver skadesblokeringen i Køretøjsregisteret:

Stk. 4 Finder taksator, at genopbygningen ikke er udført i overensstemmelse med skadesopgørelsen, forelægges spørgsmålet om afgiftspligt for Skatteforvaltningen til afgørelse.