Bekendtgørelse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen Kapitel 15

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 488 af 18. maj 2017,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1378 af 10. december 2019 og bekendtgørelse nr. 1977 af 08. december 2020

Kapitel 15 Grundregistrering for juridiske personer samt truster og lignende juridiske arrangementer
Juridiske personer
§ 31

Registrering i Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning på www.virk.dk for juridiske personer, jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister § 11 a, stk. 1, skal mindst angive følgende:

  • 1) Virksomhedsnavn.

  • 2) Virksomhedens branche og eventuelle bibrancher.

  • 3) Virksomhedens adresse.

  • 4) Virksomhedsform.

  • 5) Starttidspunkt.

  • 6) Evt. ophørstidspunkt.

  • 7) For interessentskaber og kommanditselskaber oplysning om de fuldt ansvarlige deltageres navn, funktion i virksomheden, CPR-nummer eller CVR-nummer, jf. dog § 34, og adresse.

Stk. 2 For de juridiske personer skal indhentning og registrering af oplysninger om reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder, ske i henhold til den lovgivning den pågældende virksomhed er omfattet af, jf. § 5, § 6, og §§ 10-30.

Truster og lignende juridiske arrangementer
§ 31a

Registrering i Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning på www.virk.dk for truster og lignende juridiske arrangementer, jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister § 11 a, stk. 2, skal mindst angive følgende:

  • 1) Trustens navn.

  • 2) Branche og eventuelle bibrancher.

  • 3) Trustens adresse.

  • 4) Virksomhedsform.

  • 5) Starttidspunkt.

  • 6) Evt. ophørstidspunkt.

  • 7) Oplysning om de fuldt ansvarlige deltagere, jf. § 37.

Stk. 2 For truster og lignende juridiske arrangementer skal indhentning og registrering af oplysninger om reelle ejere, herunder de reelle ejeres rettigheder, ske i henhold til hvidvaskloven, jf. §§ 30 a og 30 b.