Bekendtgørelse om registrering af revisorer og revisionsvirksomheder, der ikke har hjemsted her i landet, i et andet EU-land eller i et EØS-land § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1679 af 20. november 2020

§ 6

Uanset § 3 skal tredjelandsrevisorer og tredjelandsrevisionsvirksomheder fra et land, der er omfattet af en overgangsperiode vedrørende registrering af og tilsyn med tredjelandsrevisorer og tredjelandsrevisionsvirksomheder i henhold til en afgørelse fra EU-Kommissionen om ligeværdighed, registreres i det offentlige register over revisorer og revisionsvirksomheder. Det er en betingelse for registrering efter 1. pkt., at tredjelandsrevisoren eller tredjelandsrevisionsvirksomheden indsender følgende oplysninger til Erhvervsstyrelsen:

  • 1) Navn og adresse på den pågældende tredjelandsrevisor eller revisionsvirksomhed samt oplysninger om den juridiske struktur.

  • 2) Beskrivelse af eventuelt netværk, som tredjelandsrevisor eller tredjelandsrevisionsvirksomheden tilhører.

  • 3) De revisionsstandarder og uafhængighedskrav, der er anvendt ved de udførte revisioner.

  • 4) Beskrivelse af revisionsvirksomhedens interne kvalitetskontrolsystem.

  • 5) Angivelse af, om og hvornår den seneste kvalitetssikringskontrol af tredjelandsrevisoren eller tredjelandsrevisionsvirksomheden er udført og resultatet af kontrollen.

Stk. 2 Tredjelandsrevisor eller tredjelandsrevisionsvirksomheden kan undlade at indsende oplysningerne efter stk. 1, nr. 5, hvis oplysningerne indsendes af det pågældende tredjelands tilsynsmyndighed for revisorer og revisionsvirksomheder.

Stk. 3 Oplysninger om resultatet af kvalitetskontrollen, jf. stk. 1, nr. 5, og stk. 2, er omfattet af revisorlovens § 48, hvis oplysningerne ikke er offentligt tilgængelige i hjemlandet.

Stk. 4 Bestemmelserne om undersøgelser og Revisornævnet, jf. revisorlovens kapitel 9, finder anvendelse på tredjelandsrevisorer og tredjelandsrevisionsvirksomheder, der er registreret i henhold til stk. 1.