Bekendtgørelse om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel § 11

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 291 af 20. marts 2019

Registrering af medmoderskab ved ægteskab og registreret partnerskab
§ 11

Registrering af medmoderskab efter § 3 a i børneloven sker på grundlag af oplysninger i fødselsanmeldelsen og oplysninger om ægteskab eller registreret partnerskab.

Stk. 2 En blanket med samtykke til behandling med assisteret reproduktion og erklæring om medmoderskab, jf. § 18, nr. 8, jf. §§ 27 eller 27 a, stk. 2, i børneloven, skal indgives til Familieretshuset.

Stk. 3 Blanketten med samtykke til behandling med assisteret reproduktion og erklæring om medmoderskab skal være underskrevet af begge forældre og en eventuel kendt sæddonor. Underskrifterne og dateringens rigtighed skal være bekræftet af en advokat eller to vitterlighedsvidner. Dette gælder dog ikke, hvis blanketten er underskrevet ved møde hos en sundhedsperson. Blanketten skal være påtegnet af en sundhedsperson.

Stk. 4 En kopi af blanketten med samtykke til behandling med assisteret reproduktion og erklæring om medmoderskab med Familieretshusets påtegning udleveres til medmoren eller dennes dødsbo. Den originale blanket opbevares i Familieretshusets arkiv i 30 år.